Miljøpunkt Nørrebro

MILJØPUNKT NØRREBRO

http://miljoe-noerrebro.dk/

Miljøpunkt Nørrebro

Miljøpunkt Nørrebro arbejder for mere affaldssortering og ressourcegenanvendelse.
Har I spørgsmål vedrørende sortering og håndtering af affald, er I meget velkomne til at henvende Jer!

onsdag den 6. november 2013

Vores høringssvar til nye affaldsregulativer for husholdninger og erhverv


Miljøpunkt Nørrebro sendte sammen med Nørrebro Lokaludvalg følgende høringssvar til Københavns Kommunes nye affaldsregulativer. Regulativerne kommer til gælde fra 1.januar 2014.



Høringssvar om Københavns kommunes nye affaldsregulativer

Indledning

Det nye affaldsregulativ for dagrenovation indeholder en væsentlig, principiel forbedring for ressourcegenanvendelse i Københavns kommune. Med det nye, delvist, volume baserede takstsystem bliver der igen et vist økonomisk incitament for mere affaldssortering.
Indlysende er det en af forudsætningerne for, at affaldssortering har appel til borgerne. Mange Nørrebro borgere har med god grund følt sig straffet for deres mangeårige indsats for affaldssortering og ressourcegenanvendelse. Eftersom det gældende regulativ fjernede det økonomiske incitament og lod afgiften stige for mange ejendomme med affaldssortering.

Principper i affaldsregulativerne

Regulativerne foregiver at styre både affaldsbehandling og ressourceforvaltning.
Faktisk burde det hedde “Affalds - og ressourceregulativet” for at svare til den “Affalds - og Ressourceplan 2018” regulativerne skal tjene.
Det bør være ressourcestyring som er det primære princip. Men det synes stadigvæk at være affaldsbehandlingen som har forrang. Der er stadigvæk ikke et skarpt skel mellem affald, som noget der går til forbrænding og deponi, og resten som ressourcer der skal genanvendes.
Det viser sig når TMF passivt fastsætter kapaciteten på de beholdere der sættes ud. Målet er udelukkende at skaffe plads til borgernes affald efter den aktuelle adfærd. En regulering til fordel for affaldssortering og ressourcegenanvendelse skal være aktivt styrende for adfærden. TMF kunne melde mål for kapaciteten ud kombineret med de midler de allerede har; takstnedsættelse og bøder for overfyldning.
De faste bestemmelser om beholderkapacitet er heller ikke åben overfor lokale initiativer som f.eks Nørrebro-modellen.

Sprog i regulativerne

Sprogligt set, ser vi helt overordnet affaldsregulativerne som lukkede tekster der mest taler med sig selv. Regulativerne kommunikerer ikke med de borgere, der skal agere efter de forskrifter som er nedfældet.
F.eks henvisninger til bekendtgørelser; hvad er glasemballage? Det er hvad emballagesbekendtgørelsen definerer som glasemballage!
Borgerne vil også mangle definitioner af begreber som “henteordning” , (Kunne det være hvad andre kalder en “ringeordning”?)“bringeordning” og “standplads”.
Der er behov for en ordliste, eller en parallel udgave af regulativet, skrevet i et sprog for borgerne og ikke bare fagfolk i affaldsbranchen. Teksten er ikke indbydende for den almindelige bruger af affaldssystemet der ikke er affaldsansvarlig eller sidder i bestyrelser og boligadministration.
Der er også nogle problemer med hensigtsmæssig sprogbrug i regulativets tekst. “Genbrugspladser” bruges som betegnelse i teksten. Hvorimod “nærgenbrugspladser” ikke er nævnt. En uheldig udeladelse som risikerer at overse og skade en krumtap i den lokale affaldssortering på Nørrebro.
Samtidig har netop nærgenbrugsstationerne de sidste to år forsinket indførelsen af 3 nye fraktioner; Plast/folie, Flamingo og Bygningsaffald (potter/skår) Det er ikke acceptabelt, at man i hele denne periode har lovet at dette vil ske “i morgen”.
Der er vage formuleringer af kravet om rengøring af den afleverede emballage. F.eks kan borgerne blot lægge glasemballage i dagrenovationen hvis de ikke har rengjort det. Det skal selvfølgelig være et krav, at de bliver rengjort og lagt i glasbeholderen.
Et udtryk som “grundejer” er måske juridisk korrekt. Men hører alligevel mest hjemme i villakvarterne. Mens brokvarterer som Nørrebro har forskellige ejerformer der slører forholdet mellem “bruger” og “grundejer”.
Det har uheldige praktiske konsekvenser, at det er ejeren som beslutter hvilket tømmesystem man benytter og hvilken volume beholderne skal have. Beboere der dagligt bruger affaldssystemet, men ikke ejer deres bolig, kan ikke selv beslutte ændringer. En etageejendom på Nørrebro kan i værste fald blokeres af en ejer i London, selvom alle beboere måtte ønske en halvering af beholdervolumen til dagrenovation. Vi ønsker, at regulativet giver beslutningsretten til den daglige bruger af affaldssystemet.

Erhvervsregulativet

Regulativet for erhvervsaffald skelner ikke mellem karakteren af virksomheder. Mellemstore virksomheder i forstæderne har en anden karakter og har mere materiale at sende videre end de overvejende små teknologibaserede virksomheder - ofte enkeltmandsfirmaer - på Nørrebro. For nogle små virksomheder kan det blive en udfordring at finde en rimelig ordning med grundejeren. Hvis ikke de selv at skal finde en transportør der ubetinget skal komme hver uge.
Når den lille virksomhed selv skal udrede betalingen for den kommunale affaldsordning med grundejeren, ser vi risikoen for mange konflikter som systemet ikke har et beredskab for at løse.
Vi konstaterer, at regulativet stadigvæk opererer med vippecontainere, skakter og skraldesug som en del af affaldssystemet. Regulativet forudser ingen tiltag for at afskaffe disse løsninger som alle fører til sammenblanding af affald og ingen eller meget lidt sortering.
Modsat nævner regulativet slet ikke nedgravede affaldsbeholdere. Men kommunen har allerede udfærdiget krav til hvordan sådanne systemer skal indføres på privat grund. Det er endnu mere betænkeligt i betragtning af de fordele for affaldssorteringen nedgravede affaldsbeholdere tilbyder i tætte urbane områder som Nørrebro.

Takstsystemet

Selvom vi er glade for overgangen til et volumebaseret takstsystem, frygter vi, at det som tidligere bliver uigennemskueligt for borgerne, at se den økonomiske gevinst i affaldssorteringen. Gevinsten bliver ikke opgjort direkte for den enkelte borger. Men vil først vise sig i en eventuel huslejeregulering.
Et system baseret på volume tager heller ikke hensyn til andre tømmesystemer der ikke anvender kommunens beholdere. Et system kommunen selv er med til at udvikle er nedgravede affaldsbeholdere. Her er beholdervolumen altid den samme. Mængden af dagrenovation skal i stedet måles i vægt. Det nye takstsystem (inklusiv de udmeldte takster) tager ikke højde for dette.
Det mest skuffende ved det nye takstsystem er den reelle økonomiske effekt som volumeændringer giver. Selv en engageret indsats der udløser et markant lavere afleveret volume i dagrenovation giver ikke nogen mærkbar økonomisk gevinst for borgerne. For at opnå bare 10% rabat på volumeforbruget er det nødvendigt at sænke volumen til en femtedel. Man kunne eventuelt helt fjerne den faste takst på dagrenovation og lægge hele afgiften på volumen. Men selv da bliver det kun en trediedel af borgernes samlede affalds - afgift de selv har indflydelse på. Derfor kan vi ikke se, at der er noget reelt incitament til øget ressourcegenanvendelse.

Afsluttende bemærkning

Vi finder det afgørende, at borgerne motiveres til at bidrage til de ambitiøse mål kommunen har opstillet i sin affaldsplan. Det kræver viden og handlemuligheder som borgerne konkret kan forholde sig til. Herunder hører at borgerne betales for den værdi de leverer til ressourcegenanvendelse. Affaldsregulativerne formår ikke i den henseende at være værktøj for kommunens affaldsplan.

Miljøpunkt Nørrebro
v/ Uffe Meulengracht

Nørrebro Lokaludvalg
v/ Formand Kim Christensen

onsdag den 11. september 2013

Affald i gaden - Smart Miljøstationen


Med Nørrebro - modellen, har nørrebroerne været Københavns frontløbere på affaldsområdet de sidste 15 år.
I marts 2013 kom vi et stort skridt videre med indvielsen af Smart Miljøstationen i Wesselsgade.
Et pilotprojekt Miljøpunkt Nørrebro har gennemført i samarbejde med Københavns kommune. 
Smart Miljøstationen introducerer nedgravede affaldsbeholdere på offentlig vej i København.



                      I Wesselsgade er der nedsat 8 beholdere med tilsvarende indkast over jorden. Her sorteres i dagrenovation, glas, pap, papir, metal og hård plast. Småt elektronik, storskrald og farligt affald bliver foreløbigt inde i gården.



Smart Miljøstationen er et fremskridt på mange fronter; plads, transport og affaldssortering.
Med sin klart adskilte indkast på offentlig vej, har den nye miljøstation en umiddelbar effekt på brugernes affaldssortering. Vores egne målinger fra de første 10 uger efter indvielsen viser klare forbedringer på affaldssortering. Det sorterede materiale steg fra 18 % af affaldsmængden til 27 %.(se SM evaluering*) Samtidig er renheden i alle sorteringer meget god. Hvilket i sig selv er et fremskridt i forhold til situationen mange andre steder.

Men Smart Miljøstationen giver også helt nye udviklingsmuligheder. De 3 indkast, der nu er optaget til dagrenovation, kan nemt inddrages til organiske affald. Det får vi brug for allerede i 2014 når det organiske bliver en del af den kommunale affaldsordning. I de overjordiske indkast arbejder vi på, at placere elektronisk udstyr som registrerer brugeren og det affald der er afleveret. Vi vil så nærme os en optimal sortering. Samtidig kan borgeren nøjagtigt oplyses om vægt og pris på sine afleverede materialer. Dette vil gøre affald som ressource til konkret virkelighed for den enkelte borger.

 Københavnske læsere vil vide at mange gårde er presset af mangel på plads til affaldsbeholderne. Problemet blev forstærket i efteråret. Da satte kommunen tre nye beholdere ud i alle gårdene. Når affaldssorteringen lægges i det offentlige rum, kan mange af hverdagens problemer løses. Vi genvinder noget plads fra ellers trange gårde. Mens vi samtidig undgår renovationsarbejdernes støjende tømninger tidligt om morgen flere gange om ugen. Lugtgener og uhygiejniske beholdere forsvinder fra folks daglige opholdssteder. Til gengæld vinder vi mere plads til f.eks cykelparkering og rekreative formål. 

                      Smart Miljøstationer kan effektivisere affaldsindsamlingen på Nørrebro og andre dele af  København. Tømningsfrekvensen på dagrenovation bliver halveret fra to til en gang om ugen. De øvrige sorteringer tømmes normalt en til to gange om måneden. Med Smart Miljøstationen bliver det muligt at tømme nogle beholdere hvert halve år eller mere.



Skraldesug er ofte nævnt som en løsning på nogle af de nævnte problemer. Men det er et system vi altid har afvist på Miljøpunktet, fordi affaldet blandes sammen og sorteringen går i bund. Desto gladere er vi for Smart Miljøstationen som en løsning der, i forhold til skraldesug, prismæssigt er særdeles konkurrencedygtig.

Smart Miljøstationer er en løsning som trækker affaldssorteringen ud af gårdene. Indtil videre er det dog kun muligt at bygge dem på privat vej. Men på Miljøpunkt Nørrebro håber vi meget, at kommunen snart følger Århus som allerede har mange nedgravede affaldsbeholdere på offentlig vej.


Hvis I ikke allerede har været der, må I endelig gå forbi Wesselsgade 12, foran legepladsen, og tage Smart Miljøstationen i øjesyn. 


onsdag den 26. juni 2013

Københavns nye affaldssortering udfordres i køkkenet

Rapport om affaldsvaner 

I efteråret og vinteren 2012 – 13 gennemførte Miljøpunkt Nørrebro, i samarbejde med Københavns Kommune, en spørgeskemaundersøgelse om vaner og forestillinger omkring affald i private husholdninger. 3 gårde; Alderstrøst, Guld Peters Mølle og Tre Høje(Østerbro) blev udvalgt til undersøgelsen.

Udgangspunktet for rapporten var udvidelsen af kommunens affaldssortering med beholdere til hård plast, metal og småt elektronik. Kommunen introducerede samtidig en farvekode på beholderne. Formålet med undersøgelsen var en observation af effekten af disse tiltag på affaldssorteringen i husholdningerne.

Resultatet viser bl.a at viljen til affaldssortering i mange små københavnske hjem, med tilsvarende køkkener, udfordres ved de 6-7 sorteringer som affaldssystemet nu tilbyder.

Rapporten med nogle hovedkonklusioner kan du finde på følgende adresse 
https://docs.google.com/file/d/0BzhpSWHI0CmNLW9jSVR0dHl3OTg/edit?usp=sharing

Oversigter over svarfordelingen før og efter introduktionen af det nye sorteringssystem findes på følgende adresser;

Alderstrøst før