Miljøpunkt Nørrebro

MILJØPUNKT NØRREBRO

http://miljoe-noerrebro.dk/

Miljøpunkt Nørrebro

Miljøpunkt Nørrebro arbejder for mere affaldssortering og ressourcegenanvendelse.
Har I spørgsmål vedrørende sortering og håndtering af affald, er I meget velkomne til at henvende Jer!

tirsdag den 24. januar 2012

Affalds-Update fra Miljøpunkt Nørrebro til Hornbækhus


Nu er arbejdet med affaldssortering i Hornbækhus kommet godt i gang, og Miljøpunkt Nørrebro vil sige tak for Jeres ekstra opmærksomhed, når I afleverer Jeres affald. Ligeledes siger vi mange tak for, at I benytter de ny-installerede pap-containere.

Miljøpunkt Nørrebro undersøger hvordan, Hornbækhus’ affaldssortering forbedres. Vi følger nøje med i, i hvor høj grad, at I sorterer Jeres affald korrekt. Det gør vi blandt andet ved at undersøge indholdet af Jeres affaldscontainere umiddelbart inden de tømmes af renovationsselskabet. Miljøpunkt Nørrebro får hjælp af en af Jeres med-beboere, der tager billeder af affaldet. Billederne hjælper Miljøpunkt Nørrebro til at evaluere kvaliteten af sorteringen. Ligeledes er Jeres gårdmand, Torben, en stor hjælp.

Resultatet af Jeres arbejde vil I snart kunne se i en kunst-installation, der bliver sat op i gården. Kunstner gruppen Thorup&Schelthauer, der består af Charlotte og Kasper fra Danmarks Designskole, udformer installationen. De er ved at lægge sidste hånd på arbejdet, inden det præsenteres for Jer.

Hvis I har spørgsmål er I velkomne til at kontakte Uffe og Cecilie på Miljøpunkt Nørrebro - Uffe@Norrebro.nu og Cecilie@Norrebro.nu

Thorup&Schelthauer sammen med Uffe fra Miljøpunkt Nørrebro