Miljøpunkt Nørrebro inviterede gårdmænd fra Indre og Ydre Nørrebro med til netværksmøde på Vestforbrænding fredag d. 18. november 2011. Arrangementet er et led i at udvide og styrke det eksisterende netværk af gårdmænd på Indre Nørrebro. I arrangementet deltog tre gårdmænd fra Indre Nørrebro, ni gårdmænd fra Ydre Nørrebro, samt tre repræsentanter fra affaldsprojektet i Miljøpunkt Nørrebro.
Vi blev præsenteret for Vestforbrændings initiativer på området for affaldssortering, og herefter gik diskussionen lystigt om de problemstillinger gårdmændene oplever i gårdene.
Efterfølgende, var der rundvisning på forbrændingsanlægget, hvor vi fik syn for sagen da det kom til de utrolige mængder affald Vestforbrændings tre ovne hver dag brænder af.
Da rundvisningen var veloverstået serverede Miljøpunkt Nørrebro økologiske sandwich og sodavand for deltagerne. Mia Makne, projektleder på affaldsprojektet hos Miljøpunkt Nørrebro, præsenterede Miljøpunkt Nørrebro som organisation, samt hvilke projektområder, udover affald, Miljøpunkt Nørrebro beskæftiger sig med. Cecilie Winterø, ligeledes fra Miljøpunkt Nørrebro, ridsede rammerne og målene op for affaldsprojektet på Ydre Nørrebro, og indbød derefter deltagerne til at præsentere dem selv, samt at fremlægge erfaringer fra arbejdet, gode råd osv. Det førte til en god og indholdsrig diskussion med mange gode input, der kan bruges i arbejdet fremover.
Mange tak til alle for en rigtig god dag!!
torsdag den 24. november 2011
torsdag den 10. november 2011
torsdag den 3. november 2011
Mødereferat samt historik: Center for miljø(CMI) & Miljøpunkt Nørrebro(MPN) 27. okt. 2011
Tilstede: Merete Kristoffersen(CMI); Kennet Petersen(CMI); Per Fischer(CMI); Erik Jørgensen(MPN);
Lisbeth Simonsen(MPN); Cecilie Winterø(MPN); Anders Jensen(MPN); Mia Makne(MPN).
Dagsorden:
Dialog med Miljøstyrelsen
CMI fortsat i dialog med Miljøstyrelsen vedr. økonomisk incitament til sortering, men der foreligger ingen konklusioner. Senest er man ved at undersøge hvorvidt Københavns Kommune kan indføre økonomisk incitament eller andre ordninger ved at ”lægge sig i slipstrømmen på en frikommune”, som det blev formuleret (Frikommune = kommune der kan tillade forskellige tiltag, så længe de ikke går imod Grundloven).
Ydre Nørrebro
På opfordring af CMI og med henblik på at opfylde Affaldsplan 2012 indsendte MPN en projektansøgning i november 2010. Projektet gik på at udvide det eksisterende gårdmandsnetværk på Indre Nørrebro til også at omfatte Ydre Nørrebro. Formålet med gårdmandsnetværk er at forbedre kildesorteringen.
Miljøpunkt Nørrebros erfaring viser, at både sortering, arbejdsmiljø og generel trivsel i gårdene øges, når gårdmanden er med i et netværk af ligesindede. MPN har gentagne gange i løbet af det år der er gået, rykket for svar fra CMI på ansøgningen. Svaret der faldt på dette møde d. 27. okt. 2011 var, at CMI ikke har penge til at gennemføre forsøget. CMI foreslog at man som led i andre projekter også laver netværk, men der ingen penge til det.
Affaldsforsøg om genindførelse af økonomisk incitament
På opfordring af Teknik- og Miljøudvalget og CMI indsendte MPN en række projektforslag i juli 2011.
Formålet var at undersøge forskellige modeller for at genindføre et økonomisk incitament til at sortere affald i den nye situation, hvor den nationale Affaldsbekendtgørelse besværliggør opretholdelsen af den hidtidige model for økonomisk incitament. MPN har flere gange rykket for svar på projektforslagene. Den ene gang var det telefoniske svar fra CMI, at man end ikke havde ressourcer til en kontaktperson, der kunne forholde sig til projektforslagene. På dette møde d. 27. okt. 2011 var svaret, at CMI for indeværende ikke har finansiering til affaldsforsøg, men man ønskede alligevel, at gå ind i en nærmere drøftelse af de 6 projektforslag.
Særligt projektforslag 4 ”Volumen i Erhvervsaffald” havde CMIs interesse: CMI ønsker at få bestemt erhvervets dagrenovationslignende affaldsproduktion i ejendomme med blandet erhverv og bolig, med henblik på at fakturere efter princippet om, at forurener betaler. CMI giver udtryk for, at hvis erhvervets dagrenovationslignende affaldsproduktion kan bestemmes, bliver der nye muligheder for også at genindføre økonomiske incitamentsstrukturer for borgerne. CMI undersøger hvilken præcision der kræves i beregningen af erhvervenes affald, hvis CMI ønsker at MPN går videre med dette forsøg.
Projektforslag 1-3 (tre forskellige forslag til hvordan man kunne afprøve økonomisk incitament under de nye omstændigheder) blev også drøftet: Udgangen blev, at CMI undersøger hvorvidt KK’s systemer kan håndtere en genindførelse af puljeordningen, hvor hver beboelseslejlighed betaler for en andel, mens et erhverv betaler for et antal andele alt efter erhvervets branchekode og antal ansatte (konkret kræves, at systemet kan dividere erhvervenes gebyr for dagrenovationslignende affald med 11kr. for at få antal liter og dernæst dividere med 125l. for at få antal andele).
Indsamling af plastik, småt elektronik og metal
Kort orientering og positiv drøftelse af de nye tiltag med indsamling af tre yderligere fraktioner.
Proces fremadrettet
CMI søger finansiering til ovennævnte projekter samt undersøger forhold nævnt under projektforslag 4 og 1-3 ovenfor.
Der afholdes endnu et møde mellem CMI og MPN efter ca. 1 måned. MPN foreslår at mødes d. 24. nov. 2011. Alternativt d. 5. dec. 2011.
Lisbeth Simonsen(MPN); Cecilie Winterø(MPN); Anders Jensen(MPN); Mia Makne(MPN).
Dagsorden:
- Orientering om dialog med Miljøstyrelsen og fremtidige planer vedr. økonomisk incitament.
- Svar fra Københavns Kommune (KK) på ansøgning om projekt Ydre Nørrebro gårdmandsnetværk.
- Svar fra KK på forslag til affaldsforsøg primært vedr. genindførelse af økonomisk incitament til
- kildesortering jf. TMU’s beslutning.
- Orientering om status vedrørende indsamling af plastik, småt elektronik og metal.
Dialog med Miljøstyrelsen
CMI fortsat i dialog med Miljøstyrelsen vedr. økonomisk incitament til sortering, men der foreligger ingen konklusioner. Senest er man ved at undersøge hvorvidt Københavns Kommune kan indføre økonomisk incitament eller andre ordninger ved at ”lægge sig i slipstrømmen på en frikommune”, som det blev formuleret (Frikommune = kommune der kan tillade forskellige tiltag, så længe de ikke går imod Grundloven).
Ydre Nørrebro
På opfordring af CMI og med henblik på at opfylde Affaldsplan 2012 indsendte MPN en projektansøgning i november 2010. Projektet gik på at udvide det eksisterende gårdmandsnetværk på Indre Nørrebro til også at omfatte Ydre Nørrebro. Formålet med gårdmandsnetværk er at forbedre kildesorteringen.
Miljøpunkt Nørrebros erfaring viser, at både sortering, arbejdsmiljø og generel trivsel i gårdene øges, når gårdmanden er med i et netværk af ligesindede. MPN har gentagne gange i løbet af det år der er gået, rykket for svar fra CMI på ansøgningen. Svaret der faldt på dette møde d. 27. okt. 2011 var, at CMI ikke har penge til at gennemføre forsøget. CMI foreslog at man som led i andre projekter også laver netværk, men der ingen penge til det.
Affaldsforsøg om genindførelse af økonomisk incitament
På opfordring af Teknik- og Miljøudvalget og CMI indsendte MPN en række projektforslag i juli 2011.
Formålet var at undersøge forskellige modeller for at genindføre et økonomisk incitament til at sortere affald i den nye situation, hvor den nationale Affaldsbekendtgørelse besværliggør opretholdelsen af den hidtidige model for økonomisk incitament. MPN har flere gange rykket for svar på projektforslagene. Den ene gang var det telefoniske svar fra CMI, at man end ikke havde ressourcer til en kontaktperson, der kunne forholde sig til projektforslagene. På dette møde d. 27. okt. 2011 var svaret, at CMI for indeværende ikke har finansiering til affaldsforsøg, men man ønskede alligevel, at gå ind i en nærmere drøftelse af de 6 projektforslag.
Særligt projektforslag 4 ”Volumen i Erhvervsaffald” havde CMIs interesse: CMI ønsker at få bestemt erhvervets dagrenovationslignende affaldsproduktion i ejendomme med blandet erhverv og bolig, med henblik på at fakturere efter princippet om, at forurener betaler. CMI giver udtryk for, at hvis erhvervets dagrenovationslignende affaldsproduktion kan bestemmes, bliver der nye muligheder for også at genindføre økonomiske incitamentsstrukturer for borgerne. CMI undersøger hvilken præcision der kræves i beregningen af erhvervenes affald, hvis CMI ønsker at MPN går videre med dette forsøg.
Projektforslag 1-3 (tre forskellige forslag til hvordan man kunne afprøve økonomisk incitament under de nye omstændigheder) blev også drøftet: Udgangen blev, at CMI undersøger hvorvidt KK’s systemer kan håndtere en genindførelse af puljeordningen, hvor hver beboelseslejlighed betaler for en andel, mens et erhverv betaler for et antal andele alt efter erhvervets branchekode og antal ansatte (konkret kræves, at systemet kan dividere erhvervenes gebyr for dagrenovationslignende affald med 11kr. for at få antal liter og dernæst dividere med 125l. for at få antal andele).
Indsamling af plastik, småt elektronik og metal
Kort orientering og positiv drøftelse af de nye tiltag med indsamling af tre yderligere fraktioner.
Proces fremadrettet
CMI søger finansiering til ovennævnte projekter samt undersøger forhold nævnt under projektforslag 4 og 1-3 ovenfor.
Der afholdes endnu et møde mellem CMI og MPN efter ca. 1 måned. MPN foreslår at mødes d. 24. nov. 2011. Alternativt d. 5. dec. 2011.
Høringsvar vedr. Nørrebro Bydelsplan
Indsatsområde: Bæredygtigt hverdagsliv. Nørrebro affaldsmodel
Københavns Kommune vil nu udbrede en sorteringsordning der – med indsamling af plastik, el og metal som supplement til de eksisterende fraktioner - lægger sig tæt op ad Nørrebro Affaldsmodel. Dette er en sejr for miljøet i hele København og det understreger, at Nørrebro kan spille en væsentlig rolle ved at gå foran, når det gælder affaldssortering og genanvendelse.
Miljøpunkt Nørrebro foreslår fire centrale tiltag som dels vil styrke borgernes mulighed for at sortere affald og dels er godt i tråd med Nørrebro som foregangsbydel på affaldsområdet.
For det første en række forsøg, hvor man afprøver forskellige former for økonomisk incitament til sortering.
For det andet mindst tre nærgenbrugsstationer på Ydre Nørrebro. De to nærgenbrugsstationer på Indre Nørrebro er en succes, ikke mindst i forhold til affaldsforebyggelse i form af byttehylder og ret til at klunse. Der planlægges opført en genbrugsstation om året i de næste tre år i henholdsvis Den Grønne Trekant, Mimersgade området og Nørrebroparken området.
For det tredje Smart Miljøstationer i Nørrebros gader. Smart Miljøstationen er nedgravede affaldscontainere, hvor kun indkastet er synligt over jorden. Miljøpunkt Nørrebro er i gang med at udvikle et smart design og en teknologisk løsning, der på mange måder tegner til at blive svaret på fremtidens udfordringer mht. affaldssortering i urbane omgivelser. Den teknologiske løsning skal muliggøre individuelt økonomisk incitament til sortering, selvom man deler affaldsbeholdere med sine naboer. Det smarte design skal gøre det til en god oplevelse at aflevere affaldet og signalere at sorteret affald er en vigtig ressource. Smart Miljøstationer med indkast til glas, papir, pap, el, metal, plastik, batterier og restaffald i bydelens gader vil være et tydeligt vidnesbyrd om, at på Nørrebro tager vi miljøet alvorligt. Samtidig vil indkastene kunne udformes som arkitektonisk innovativ gadekunst, der er med til at berige byens rum.
For det fjerde styrkelse og udbygning af netværk omkring affaldssortering. Al erfaring viser, at gårdmænd og ildsjæle, der interesserer sig for genanvendelse er et vigtigt omdrejningspunkt for at få kildesorteringen til at virke i praksis. Derfor ønsker Miljøpunkt Nørrebro via netværksskabelse, at styrke og ruste bl.a. gårdmændene til at være gode ambassadører for sortering.
Københavns Kommune vil nu udbrede en sorteringsordning der – med indsamling af plastik, el og metal som supplement til de eksisterende fraktioner - lægger sig tæt op ad Nørrebro Affaldsmodel. Dette er en sejr for miljøet i hele København og det understreger, at Nørrebro kan spille en væsentlig rolle ved at gå foran, når det gælder affaldssortering og genanvendelse.
Miljøpunkt Nørrebro foreslår fire centrale tiltag som dels vil styrke borgernes mulighed for at sortere affald og dels er godt i tråd med Nørrebro som foregangsbydel på affaldsområdet.
For det første en række forsøg, hvor man afprøver forskellige former for økonomisk incitament til sortering.
For det andet mindst tre nærgenbrugsstationer på Ydre Nørrebro. De to nærgenbrugsstationer på Indre Nørrebro er en succes, ikke mindst i forhold til affaldsforebyggelse i form af byttehylder og ret til at klunse. Der planlægges opført en genbrugsstation om året i de næste tre år i henholdsvis Den Grønne Trekant, Mimersgade området og Nørrebroparken området.
For det tredje Smart Miljøstationer i Nørrebros gader. Smart Miljøstationen er nedgravede affaldscontainere, hvor kun indkastet er synligt over jorden. Miljøpunkt Nørrebro er i gang med at udvikle et smart design og en teknologisk løsning, der på mange måder tegner til at blive svaret på fremtidens udfordringer mht. affaldssortering i urbane omgivelser. Den teknologiske løsning skal muliggøre individuelt økonomisk incitament til sortering, selvom man deler affaldsbeholdere med sine naboer. Det smarte design skal gøre det til en god oplevelse at aflevere affaldet og signalere at sorteret affald er en vigtig ressource. Smart Miljøstationer med indkast til glas, papir, pap, el, metal, plastik, batterier og restaffald i bydelens gader vil være et tydeligt vidnesbyrd om, at på Nørrebro tager vi miljøet alvorligt. Samtidig vil indkastene kunne udformes som arkitektonisk innovativ gadekunst, der er med til at berige byens rum.
For det fjerde styrkelse og udbygning af netværk omkring affaldssortering. Al erfaring viser, at gårdmænd og ildsjæle, der interesserer sig for genanvendelse er et vigtigt omdrejningspunkt for at få kildesorteringen til at virke i praksis. Derfor ønsker Miljøpunkt Nørrebro via netværksskabelse, at styrke og ruste bl.a. gårdmændene til at være gode ambassadører for sortering.
Høringssvar vedr. affaldsregulativ for husholdninger og erhverv
ved Miljøpunkt Nørrebro; medunderskrivere Nørrebro Lokaludvalg og DN - København
Københavns Kommunes nye affaldsregulativer er et historisk tilbageslag for affaldssortering - og dermed også for miljøet. Der er ikke længere økonomisk incitament til at sortere affald og kompostere. Vi har dokumentation for, at beboerforeninger med en høj grad af sortering og kompostering, i 2011 har fået gebyrstigninger på over 100%, mens dem der ingenting gør har fået lettelser på to-tredjedele (bilag A). Københavns Kommune har, for at leve op Affaldsbekendtgørelsens princip om at ’forurener skal betale’, reelt afskaffet selvsamme princip for den enkelte beboerforening og borger.
Til illustration af hvor vigtigt det er at have økonomisk incitament til sortering, citerer vi fra Københavns Kommunes Affaldsplan 2012 (pkt. 33):
"For at sikre en bedre sortering af affaldet er det vigtigt, at borgere og virksomheder er i stand til også at se økonomiske fordele ved sorteringen, og at det er klart, hvad de betaler for." [...] "Samtidigt vil kommunen i takt med at der kommer nye statslige regler have fokus på at tilpasse taksterne således at incitamentet bibeholdes og om muligt styrkes."
Ét sted Københavns Kommune kan genindføre økonomisk incitament til kildesortering her og nu, er i beboelsesejendomme uden erhverv. Her kan man passende kopiere den prisdifferentierede volumenafhængige model, der nu gælder for rene erhvervsejendommes dagsrenovation (Regulativ for erhvervsaffald § 10.3.8), og som før 2011 var normen for alle i København. Her kan man straks genetablere det økonomiske incitament til sortering for en stor del af Københavns borgere, og dermed mindske de negative konsekvenser ved den nye gebyrstruktur.
Nedenfor vil vi besvare høringsudkastets enkelte punkter med konkrete ændringsforslag:
Regulativ for husholdningsaffald
§ 9 Ordning for dagrenovation
9.3.10 Husstanden kan kompostere den vegetabilske del af dagrenovationen på den matrikel, hvor husholdningen er beliggende. Husstande, der komposterer, er ikke forpligtet til at benytte de kommunale indsamlingsordninger, for så vidt angår den del af affaldet, der komposteres.
Svar: Komposteret vegetabilsk husholdningsaffald opfattes som forurenet og må således ikke flyttes fra matriklen uden omfattende rensning. Denne situation lægger hindringer i vejen for urban farming og andre private initiativer, skaber unødvendige co2-udledninger til transport af jord, og fører til uheldige situationer, hvor gårdmænd hælder overskydende kompost af vegetabilsk husholdningsaffald i dagrenovationsbeholderne.
Ingen kan være tilfredse med, at vi brænder muldjord af i kraftvarmeværkerne, og vi opfordrer Københavns Kommune til at dispensere eller på anden måde være behjælpelig med, at denne situation, der opfattes som krænkende af borgerne, ophører.
§ 12 Ordning for glasemballageaffald, § 13 Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald & § 14 Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald
Svar: Det er positivt at Københavns Kommune nu vil indsamle metal- og plastemballage, omend vi mener, at ordningen bør være mere ambitiøs. Der er også en del uklarheder i teksten, der bidrager til usikkerhed omkring ordningerne, og som vi kommenterer nedenfor.
§ 13.1.3 & § 14.1.3 Ved genanvendelige drikkevareemballager af [metal & plastik] forstås ikke pantbelagte drikkevareemballager, som ikke indeholder rester af levnedsmidler eller andet, der kan medføre uhygiejniske forhold.
Svar: Denne formulering, der gentages i 2 paragraffer, er uklar. Der bør være en bindestreg mellem ’ikke’ og ’pantbelagte’.
§ 12.7 Anvendelse og fyldning af beholdere
2. Glasaffald, bringes til de offentligt opstillede glascontainere eller eventuelt til opstillede glasbeholdere i gården på visse etageejendomme. Materiellet må kun anvendes til genanvendeligt emballageaffald af glas. Emballageaffald af glas må ikke anbringes i beholderen til dagrenovation. Plastikposer og andet affald må ikke efterlades ved containerne/beholderne.
13.7 Anvendelse og fyldning af beholdere 1. Metalaffald skal frasorteres det øvrige affald og må ikke anbringes i beholderen til dagrenovation. Beholdere må kun anvendes til metalaffald.
§ 14.7 Anvendelse og fyldning af beholdere
1. Plastaffald skal frasorteres det øvrige affald og må ikke anbringes i beholderen til dagrenovation. Beholdere må kun anvendes til plastaffald.
Svar: Adskillige steder på Nørrebro er der opsat flaskebeholdere med vejledninger i, at der både skal indkastes glas-, plastik- og metalemballage. Dette er i modstrid med ovenstående, så vi går ud fra, at der planlægges seperate beholdere til de 3 fraktioner. Ordet ’emballage’ bør derfor slettes i teksten, herunder også i overskriften, så borgerne fremover skal kildesortere alt glas, metal og plastik fra husholdningerne, i stedet for kun emballage.
Det er særdeles positivt, at kommunen nu vil indsamle flere fraktioner. Det nuværende system har dog sine logistiske begrænsninger pga. Pladshensyn. Ifølge et telefonisk estimat fra forvaltningen, vil op mod halvdelen af gårdene i indre by og brokvartererne ikke have plads til de nye beholdere. Allerede nu oplever gårdmænd og borgere at få afslag på henvendelser om flere fraktioner. På længere sigt er det derfor nødvendigt at tænke ud over det nuværende beholdersystem. Miljøpunkt Nørrebro er i gang med at udvikle Smart
Miljøstationen, som en mulig løsning på problemet. Smart Miljøstationen er et system af nedgravede containere, hvor kun indkastene til de forskellige fraktioner er synlige over jorden.
§ 18 Ordning for farligt affald,
§ 18.3 Beskrivelse af ordningen
Svar: Det er vores vurdering, at der er et væsentligt ’hul’ i direktivet, hvor det vedrører etageejendomme uden ansvarlig vicevært eller etageejendomme, der ikke har meldt sig til viceværtordningen. Beboere i sådanne ejendomme er en forholdsvis stor gruppe, og de har ikke andre hentetilbud. På ydre Nørrebro, hvor en stor gruppe ikke har gårdmænd, er det urealistisk, at alle selv finder vej til genbrugsstationen, bl.a. på grund af afstand og mangel på viden om affald.
Miljøpunkt Nørrebro har i november 2010 indsendt en projektansøgning til Teknik-og Miljøforvaltningen. Projektet tager sigte på at løse bl.a. problemet med farligt affald, ved at arbejde med gårdmandsnetværk og uddannelse af gårdmænd og ildsjæle til gode miljøambassadører. Vi opfordrer Københavns Kommune til at bevilge midlerne til dette projekt, således at vi kan få taget hul på problemet med farligt affald.
§ 18.1 Hvad er farligt affald
Svar: For en definition af farligt affald henvises til Affaldsbekendtgørelsens bilag 2, og der nævnes kun konkrete eksempler på farligt affald under Miljøbilordningen (her nævnes lysstofrør). Eftersom regulativet regulerer husholdningsaffald, hvor der ikke er mange lysstofrør og hvor elsparepærer er blevet hvermandseje, bør det gøres helt klart, at elsparepærer er farligt affald.
§ 20 Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer
§ 20.4 Beholdere 1. Etageejendomme kan tilmelde sig batteriordningen, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen opstiller batteribokse. En forudsætning er, at ejendommen har opstillet beholdere til papir.
§ 20.6 Anbringelse af beholdere
1. Batteribeholdere på etageejendomme placeres i forbindelse ejendommens papirbeholdere.
Svar: Miljøpunkt Nørrebro har svært ved at se rationalet i, at en beholder til papir skal være forudsætning for at batteribokse kan opstilles. På grund af batteriers miljø- og sundhedsskadelige egenskaber, mener vi, at den sidste sætning bør slettes, og batteriordningen gøres obligatorisk for etageejendomme.
Farligt affald og batterier er områder hvor man kan hente en stor miljøgevinst for meget få penge. Center for Miljøs interne rapport fra 2009 dokumenterer, at en nærgenbrugsstation kan drives for 250.000 kr. pr. år og har en særligt stor inflydelse på sorteringen af farligt affald.Vi opfordrer derfor til, at der etableres langt flere nærgenbrugsstationer i hele København, og ikke mindst på Ydre Nørrebro, hvor der er et stort ’hul’ i landkortet.
Vi forventer også, at liberaliseringen af erhvervsaffaldet, der fører til en forringelse af henteordningerne for farligt affald, medfører et større behov for nærgenbrugsstationer for småerhverv og institutioner (se nedenfor §12).
Regulativ for erhvervsaffald
§ 10 Ordning for dagrenovationslignende affald
§ 10.3.7 Gebyret for at lade virksomhedens dagrenovationslignende affald håndtere i dagrenovationsordningen, er fastsat som et enhedsgebyr i forhold til den branchekode virksomheden er registreret med i CVR.
Svar: Ligesom med husholdningsaffald, åbnes der ikke mulighed for økonomisk incitament til at nedbringe affaldsmængderne i ejendomme, hvor der er blandet erhverv og bolig. Faktisk kan virksomhederne nu externalisere omkostningerne ved deres affaldsproduktion ved at benytte den kommunale dagsrenovationsordning helt ud til grænsen (og måske udover), og dermed spare på udgifterne til afhentning af det liberaliserede erhvervsaffald.
Det manglende incitament er i udgangspunktet en bekymrende udvikling, og vi stiller os tvivlende over for om Københavns Kommune har ressourcer til at håndtere tilsyn og straf (jf. f.eks. KIIN KIIN sagen).
§ 10.3.8 Gebyret for virksomheder (grundejere) i rene erhvervsejendomme, som lader virksomhedens dagrenovationslignende affald håndtere via den kommunale dagrenovationsordning fastsættes i forhold til den beholdervolumen, der er tilmeldt på ejendommen. Volumensatsen følger af kommunens takstblad.
Svar: Det er positivt, at det økonomiske incitament her er bibeholdt. Det viser, at kommunen stadig har de tekniske og administrative ressourcer til at håndtere prisdifferentiering efter affaldsvolumen. Man bør straks implementere dette system til rene beboelsesejendomme i hele kommunen, som foreslået i indledningen.
§ 12 Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald
12.7. Mindre mængder af farligt genanvendeligt affald (op til 200 kg pr. år) kan afleveres på Københavns Kommune Kommunes genbrugsstation. Mindre mængder skal afleveres efter behov, dog mindst 1 gang årligt.
Svar: Farligt affald fra offentlige institutioner og små virksomheder skal afleveres på genbrugsplads. Dette er en forringelse i forhold til tidligere, hvor institutioner havde adgang til kommunal henteordning, og hvor erhvervene kunne benytte medbeboernes skab til farligt affald. På grund af forringelserne forventer vi, at erhverv og institutioner, under den foreslåede ordning, vil smide mere farligt affald i dagrenovationsordningen.
Det er vores vurdering, at vores forslag om flere nærgenbrugsstationer delvist kan afhjælpe de negative konsekvenser af forringelserne.
Miljøpunkt Nørrebro
/ Anders Jørn Jensen
Medunderskrivere:
Nørrebro Lokaludvalg
/ Formand Kim Christensen
DN – København
/ Formand Erik M. Jacobsen
Københavns Kommunes nye affaldsregulativer er et historisk tilbageslag for affaldssortering - og dermed også for miljøet. Der er ikke længere økonomisk incitament til at sortere affald og kompostere. Vi har dokumentation for, at beboerforeninger med en høj grad af sortering og kompostering, i 2011 har fået gebyrstigninger på over 100%, mens dem der ingenting gør har fået lettelser på to-tredjedele (bilag A). Københavns Kommune har, for at leve op Affaldsbekendtgørelsens princip om at ’forurener skal betale’, reelt afskaffet selvsamme princip for den enkelte beboerforening og borger.
Til illustration af hvor vigtigt det er at have økonomisk incitament til sortering, citerer vi fra Københavns Kommunes Affaldsplan 2012 (pkt. 33):
"For at sikre en bedre sortering af affaldet er det vigtigt, at borgere og virksomheder er i stand til også at se økonomiske fordele ved sorteringen, og at det er klart, hvad de betaler for." [...] "Samtidigt vil kommunen i takt med at der kommer nye statslige regler have fokus på at tilpasse taksterne således at incitamentet bibeholdes og om muligt styrkes."
Ét sted Københavns Kommune kan genindføre økonomisk incitament til kildesortering her og nu, er i beboelsesejendomme uden erhverv. Her kan man passende kopiere den prisdifferentierede volumenafhængige model, der nu gælder for rene erhvervsejendommes dagsrenovation (Regulativ for erhvervsaffald § 10.3.8), og som før 2011 var normen for alle i København. Her kan man straks genetablere det økonomiske incitament til sortering for en stor del af Københavns borgere, og dermed mindske de negative konsekvenser ved den nye gebyrstruktur.
Nedenfor vil vi besvare høringsudkastets enkelte punkter med konkrete ændringsforslag:
Regulativ for husholdningsaffald
§ 9 Ordning for dagrenovation
9.3.10 Husstanden kan kompostere den vegetabilske del af dagrenovationen på den matrikel, hvor husholdningen er beliggende. Husstande, der komposterer, er ikke forpligtet til at benytte de kommunale indsamlingsordninger, for så vidt angår den del af affaldet, der komposteres.
Svar: Komposteret vegetabilsk husholdningsaffald opfattes som forurenet og må således ikke flyttes fra matriklen uden omfattende rensning. Denne situation lægger hindringer i vejen for urban farming og andre private initiativer, skaber unødvendige co2-udledninger til transport af jord, og fører til uheldige situationer, hvor gårdmænd hælder overskydende kompost af vegetabilsk husholdningsaffald i dagrenovationsbeholderne.
Ingen kan være tilfredse med, at vi brænder muldjord af i kraftvarmeværkerne, og vi opfordrer Københavns Kommune til at dispensere eller på anden måde være behjælpelig med, at denne situation, der opfattes som krænkende af borgerne, ophører.
§ 12 Ordning for glasemballageaffald, § 13 Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald & § 14 Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald
Svar: Det er positivt at Københavns Kommune nu vil indsamle metal- og plastemballage, omend vi mener, at ordningen bør være mere ambitiøs. Der er også en del uklarheder i teksten, der bidrager til usikkerhed omkring ordningerne, og som vi kommenterer nedenfor.
§ 13.1.3 & § 14.1.3 Ved genanvendelige drikkevareemballager af [metal & plastik] forstås ikke pantbelagte drikkevareemballager, som ikke indeholder rester af levnedsmidler eller andet, der kan medføre uhygiejniske forhold.
Svar: Denne formulering, der gentages i 2 paragraffer, er uklar. Der bør være en bindestreg mellem ’ikke’ og ’pantbelagte’.
§ 12.7 Anvendelse og fyldning af beholdere
2. Glasaffald, bringes til de offentligt opstillede glascontainere eller eventuelt til opstillede glasbeholdere i gården på visse etageejendomme. Materiellet må kun anvendes til genanvendeligt emballageaffald af glas. Emballageaffald af glas må ikke anbringes i beholderen til dagrenovation. Plastikposer og andet affald må ikke efterlades ved containerne/beholderne.
13.7 Anvendelse og fyldning af beholdere 1. Metalaffald skal frasorteres det øvrige affald og må ikke anbringes i beholderen til dagrenovation. Beholdere må kun anvendes til metalaffald.
§ 14.7 Anvendelse og fyldning af beholdere
1. Plastaffald skal frasorteres det øvrige affald og må ikke anbringes i beholderen til dagrenovation. Beholdere må kun anvendes til plastaffald.
Svar: Adskillige steder på Nørrebro er der opsat flaskebeholdere med vejledninger i, at der både skal indkastes glas-, plastik- og metalemballage. Dette er i modstrid med ovenstående, så vi går ud fra, at der planlægges seperate beholdere til de 3 fraktioner. Ordet ’emballage’ bør derfor slettes i teksten, herunder også i overskriften, så borgerne fremover skal kildesortere alt glas, metal og plastik fra husholdningerne, i stedet for kun emballage.
Det er særdeles positivt, at kommunen nu vil indsamle flere fraktioner. Det nuværende system har dog sine logistiske begrænsninger pga. Pladshensyn. Ifølge et telefonisk estimat fra forvaltningen, vil op mod halvdelen af gårdene i indre by og brokvartererne ikke have plads til de nye beholdere. Allerede nu oplever gårdmænd og borgere at få afslag på henvendelser om flere fraktioner. På længere sigt er det derfor nødvendigt at tænke ud over det nuværende beholdersystem. Miljøpunkt Nørrebro er i gang med at udvikle Smart
Miljøstationen, som en mulig løsning på problemet. Smart Miljøstationen er et system af nedgravede containere, hvor kun indkastene til de forskellige fraktioner er synlige over jorden.
§ 18 Ordning for farligt affald,
§ 18.3 Beskrivelse af ordningen
Svar: Det er vores vurdering, at der er et væsentligt ’hul’ i direktivet, hvor det vedrører etageejendomme uden ansvarlig vicevært eller etageejendomme, der ikke har meldt sig til viceværtordningen. Beboere i sådanne ejendomme er en forholdsvis stor gruppe, og de har ikke andre hentetilbud. På ydre Nørrebro, hvor en stor gruppe ikke har gårdmænd, er det urealistisk, at alle selv finder vej til genbrugsstationen, bl.a. på grund af afstand og mangel på viden om affald.
Miljøpunkt Nørrebro har i november 2010 indsendt en projektansøgning til Teknik-og Miljøforvaltningen. Projektet tager sigte på at løse bl.a. problemet med farligt affald, ved at arbejde med gårdmandsnetværk og uddannelse af gårdmænd og ildsjæle til gode miljøambassadører. Vi opfordrer Københavns Kommune til at bevilge midlerne til dette projekt, således at vi kan få taget hul på problemet med farligt affald.
§ 18.1 Hvad er farligt affald
Svar: For en definition af farligt affald henvises til Affaldsbekendtgørelsens bilag 2, og der nævnes kun konkrete eksempler på farligt affald under Miljøbilordningen (her nævnes lysstofrør). Eftersom regulativet regulerer husholdningsaffald, hvor der ikke er mange lysstofrør og hvor elsparepærer er blevet hvermandseje, bør det gøres helt klart, at elsparepærer er farligt affald.
§ 20 Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer
§ 20.4 Beholdere 1. Etageejendomme kan tilmelde sig batteriordningen, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen opstiller batteribokse. En forudsætning er, at ejendommen har opstillet beholdere til papir.
§ 20.6 Anbringelse af beholdere
1. Batteribeholdere på etageejendomme placeres i forbindelse ejendommens papirbeholdere.
Svar: Miljøpunkt Nørrebro har svært ved at se rationalet i, at en beholder til papir skal være forudsætning for at batteribokse kan opstilles. På grund af batteriers miljø- og sundhedsskadelige egenskaber, mener vi, at den sidste sætning bør slettes, og batteriordningen gøres obligatorisk for etageejendomme.
Farligt affald og batterier er områder hvor man kan hente en stor miljøgevinst for meget få penge. Center for Miljøs interne rapport fra 2009 dokumenterer, at en nærgenbrugsstation kan drives for 250.000 kr. pr. år og har en særligt stor inflydelse på sorteringen af farligt affald.Vi opfordrer derfor til, at der etableres langt flere nærgenbrugsstationer i hele København, og ikke mindst på Ydre Nørrebro, hvor der er et stort ’hul’ i landkortet.
Vi forventer også, at liberaliseringen af erhvervsaffaldet, der fører til en forringelse af henteordningerne for farligt affald, medfører et større behov for nærgenbrugsstationer for småerhverv og institutioner (se nedenfor §12).
Regulativ for erhvervsaffald
§ 10 Ordning for dagrenovationslignende affald
§ 10.3.7 Gebyret for at lade virksomhedens dagrenovationslignende affald håndtere i dagrenovationsordningen, er fastsat som et enhedsgebyr i forhold til den branchekode virksomheden er registreret med i CVR.
Svar: Ligesom med husholdningsaffald, åbnes der ikke mulighed for økonomisk incitament til at nedbringe affaldsmængderne i ejendomme, hvor der er blandet erhverv og bolig. Faktisk kan virksomhederne nu externalisere omkostningerne ved deres affaldsproduktion ved at benytte den kommunale dagsrenovationsordning helt ud til grænsen (og måske udover), og dermed spare på udgifterne til afhentning af det liberaliserede erhvervsaffald.
Det manglende incitament er i udgangspunktet en bekymrende udvikling, og vi stiller os tvivlende over for om Københavns Kommune har ressourcer til at håndtere tilsyn og straf (jf. f.eks. KIIN KIIN sagen).
§ 10.3.8 Gebyret for virksomheder (grundejere) i rene erhvervsejendomme, som lader virksomhedens dagrenovationslignende affald håndtere via den kommunale dagrenovationsordning fastsættes i forhold til den beholdervolumen, der er tilmeldt på ejendommen. Volumensatsen følger af kommunens takstblad.
Svar: Det er positivt, at det økonomiske incitament her er bibeholdt. Det viser, at kommunen stadig har de tekniske og administrative ressourcer til at håndtere prisdifferentiering efter affaldsvolumen. Man bør straks implementere dette system til rene beboelsesejendomme i hele kommunen, som foreslået i indledningen.
§ 12 Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald
12.7. Mindre mængder af farligt genanvendeligt affald (op til 200 kg pr. år) kan afleveres på Københavns Kommune Kommunes genbrugsstation. Mindre mængder skal afleveres efter behov, dog mindst 1 gang årligt.
Svar: Farligt affald fra offentlige institutioner og små virksomheder skal afleveres på genbrugsplads. Dette er en forringelse i forhold til tidligere, hvor institutioner havde adgang til kommunal henteordning, og hvor erhvervene kunne benytte medbeboernes skab til farligt affald. På grund af forringelserne forventer vi, at erhverv og institutioner, under den foreslåede ordning, vil smide mere farligt affald i dagrenovationsordningen.
Det er vores vurdering, at vores forslag om flere nærgenbrugsstationer delvist kan afhjælpe de negative konsekvenser af forringelserne.
Miljøpunkt Nørrebro
/ Anders Jørn Jensen
Medunderskrivere:
Nørrebro Lokaludvalg
/ Formand Kim Christensen
DN – København / Formand Erik M. Jacobsen
torsdag den 20. oktober 2011
Møde med TMF angående affaldsforsøg mod genetableringen af det økonomisk incitament
Affaldsgruppen skal d. 27.10.11 til møde med TMF vedr. affaldsforsøgene til at fremme af økonomisk incitament. Derudover skal vi diskutere affaldsprojektet på Ydre Nørrebro.
Vi glæder os og håber på, at mødet vil hjælpe til, at der igen kommer gang i sagen.
Vi glæder os og håber på, at mødet vil hjælpe til, at der igen kommer gang i sagen.
torsdag den 29. september 2011
AffaldsNyt: Et grønt valg
Gebyrsagen
Vores åbne brev til folketingets miljøordførere og ministeren, hvor vi udtrykte vore alles bekymring for det nye affaldsgebyrsystem, har været en stor succes, og vi takker jer, der var medunderskrivere på brevet.
Overborgmesteren har kaldt ordningen ”en ommer”, og flere af ordførerne har tilkendegivet, at situationen er uacceptabel. Enhedslistens Per Clausen har, med udgangspunkt i vores brev, stillet spørgsmål til ministeren i Folketinget, og Socialdemokraternes miljøordfører Mette Gjerskov har fået en skriftlig redegørelse fra ministeren.
Af miljøminister Karen Ellemans svar fremgår det, at man er kommet i tvivl om kommunens gebyrordning er lovlig, eller om det er de nationale regler den er gal med. Derfor har ministeren bedt Miljøstyrelsen lave en udredning om København Kommunes skraldeordning, der dog ikke er blevet færdig inden valget. Status er altså, at sagen er skudt til hjørne mens kommunen og ministeriet slås om, hvem der har ansvaret.
Det er vores klare opfattelse, gennem vores kontakt med embedsmænd i Miljøstyrelsen, at ministeren ikke har prioriteret udredningen, og at det er årsagen til, at udredningen -modsat forventningen - endnu ikke foreligger.
Den Talende Miljøstation har skiftet navn til Smart Miljøstationen
Hvordan skal fremtidens affaldssortering se ud og fungere? Dette spørgsmål forsøger vi at besvare med Smart Miljøstationen.
Dialog med et stort netværk af borgere, gårdmænd og andre interessenter i affaldsbranchen har vist, at miljøstationen ikke skal være talende, men derimod smart: Et innovativt og intuitivt design og IT-baseret funktionalitet, således at man kan registrere affaldet individuelt og indføre et økonomisk incitament der belønner brugeren for at sortere.
Den 17. september holdt Teknik-og Miljøborgmester Ayfer Baykal åbent hus. Miljøpunkt Nørrebro forærede hende en lille model af et indkast til Smart Miljøstationen, beklædt medaffaldsfotos og grønne budskaber, vi ønsker at borgmesteren modtager. Modellen var fyldt med øko-slik.
Mock-up modeller af Smart Miljøstationen blev demonstreret på Kulturelle Markedsdage. Læs mere om Smart Miljøstationen på smartmiljostation.blogspot.com
Vi ønsker jer alle et grønt valg!
Mvh,
Miljøpunkt Nørrebro/ Anders Jørn Jensen
Vores åbne brev til folketingets miljøordførere og ministeren, hvor vi udtrykte vore alles bekymring for det nye affaldsgebyrsystem, har været en stor succes, og vi takker jer, der var medunderskrivere på brevet.
Overborgmesteren har kaldt ordningen ”en ommer”, og flere af ordførerne har tilkendegivet, at situationen er uacceptabel. Enhedslistens Per Clausen har, med udgangspunkt i vores brev, stillet spørgsmål til ministeren i Folketinget, og Socialdemokraternes miljøordfører Mette Gjerskov har fået en skriftlig redegørelse fra ministeren.
Af miljøminister Karen Ellemans svar fremgår det, at man er kommet i tvivl om kommunens gebyrordning er lovlig, eller om det er de nationale regler den er gal med. Derfor har ministeren bedt Miljøstyrelsen lave en udredning om København Kommunes skraldeordning, der dog ikke er blevet færdig inden valget. Status er altså, at sagen er skudt til hjørne mens kommunen og ministeriet slås om, hvem der har ansvaret.
Det er vores klare opfattelse, gennem vores kontakt med embedsmænd i Miljøstyrelsen, at ministeren ikke har prioriteret udredningen, og at det er årsagen til, at udredningen -modsat forventningen - endnu ikke foreligger.
Den Talende Miljøstation har skiftet navn til Smart Miljøstationen
Hvordan skal fremtidens affaldssortering se ud og fungere? Dette spørgsmål forsøger vi at besvare med Smart Miljøstationen.
Dialog med et stort netværk af borgere, gårdmænd og andre interessenter i affaldsbranchen har vist, at miljøstationen ikke skal være talende, men derimod smart: Et innovativt og intuitivt design og IT-baseret funktionalitet, således at man kan registrere affaldet individuelt og indføre et økonomisk incitament der belønner brugeren for at sortere.
Den 17. september holdt Teknik-og Miljøborgmester Ayfer Baykal åbent hus. Miljøpunkt Nørrebro forærede hende en lille model af et indkast til Smart Miljøstationen, beklædt medaffaldsfotos og grønne budskaber, vi ønsker at borgmesteren modtager. Modellen var fyldt med øko-slik.
Mock-up modeller af Smart Miljøstationen blev demonstreret på Kulturelle Markedsdage. Læs mere om Smart Miljøstationen på smartmiljostation.blogspot.com
Vi ønsker jer alle et grønt valg!
Mvh,
Miljøpunkt Nørrebro/ Anders Jørn Jensen
mandag den 26. september 2011
fredag den 23. september 2011
Artikel i Information
Hovedstaden spænder ben for egne affaldsmål
Skrevet af: Lasse Wamsler
Oprettet 14/06/2011
I 2009 lancerede Københavns Kommune en omfattende klimaplan som »verdens mest ambitiøse«. Men nu indfører kommunen en ordning, der ifølge kritikere vil forhindre borgerne i at behandle deres eget skrald mere miljøbevidst.
De københavnere, der behændigt smider pizzabakken i papcontaineren, vil nemlig ikke længere kunne spare penge ved at begrænse og sortere affald. Kommunen har ændret priserne for at vende skraldebøtterne, så hovedstadens beboere ikke længere bliver opkrævet for mængden af skrald. Nu måles prisen ud fra en gennemsnitlig takst pr. bolig.
Ordningen fjerner det økonomiske incitament for at sortere affald og altså mindske udledningen af CO2 og farlige stoffer. Det risikerer at spænde ben for den årelange kampagne for miljøbevidst omgang med skrald, mener Danmarks Naturfredningsforening.
»Københavns Kommune er i gang med at undergrave sin egen affaldspolitik. Affaldsgebyret betyder reelt, at du siger til beboerne i en ejendom, at det er ligegyldigt, om de sorterer eller ej. Det er dybt problematisk,« siger Erik Jacobsen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i København, der nu vil udbede sig en forklaring fra den nytiltrådte teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF), »så snart hun er på plads«.
Erik Jacobsen henviser til kommunens Affaldsplan 2012, hvor målene for affaldssortering står beskrevet:
»For at sikre en bedre sortering af affaldet er det vigtigt, at borgere og virksomheder er i stand til også at se økonomiske fordele ved sorteringen, og at det er klart, hvad de betaler for,« står der i planen. Den fortsætter med at beskrive, hvordan kommunen i takt med nye regler vil tilpasse taksterne, så incitamentet til at sortere affald »bibeholdes og om muligt styrkes«.
Kun idealisterne tilbage
Men planen falmer i lyset af de nye affaldsregler, mener Erik Jacobsen.
»Det nye takstsystem fjerner ethvert incitament til at affaldssortere. Fremover vil nogle nok tænke, at det er nemmere at aflevere alt skrald i én skraldespand. Jeg frygter, det kun er idealisterne, der stadig vil kompostere og sortere,« siger han.
Anders Jørn Jensen er en af de beboere, der i en årrække har haft to skraldespande stående i sin Nørrebro-lejlighed en til mælkekartoner og plastemballage og en anden, han i ny og næ har hevet ned i gården for at tømme i sin kompostmaskine.
Da hans boligforening købte maskinen for 150.000 kroner, sparede de tre skraldespande væk. Dengang lignede det en god investering, der også gavnede miljøet. I dag kan de 220 lejemål se frem til en forhøjelse af affaldsudgifterne på 180.000 kroner om året.
»I dag oplever jeg, at nogle beboere begynder at snakke om, at vi skal droppe kompostmaskinen. Den er en udgift for os, når vi ikke længere sparer noget ved affaldssorteringen,« siger Anders Jørn Jensen, der er bestyrelsesformand i beboerforeningen Alderstrøst og projektmedarbejder i det tidligere Agenda 21-initiativ Miljøpunkt Nørrebro.
»Når man ser på den enkelte beboers ekstraudgift på omkring 800 kroner om året, er det ikke et beløb, der vælter hele budgettet. Men det bliver sværere for ildsjælene at overbevise andre om det fornuftige i affaldssortering. Og så klør det i min retfærdighedssans, at kommunen nu i modstrid med egen politik straffer borgere, der gør noget ekstra for miljøet og begunstiger folk, der er ligeglade.«
Glemmer ikke genbrug
Hovedstadens 50.000 almene lejemål skal betale 20 millioner kroner ekstra i affaldsgebyr som følge af den nye gennemsnitlige takst, viser foreløbige beregninger fra Boligselskabernes Landsforening. For dem, der ikke hidtil har sorteret affald, kan den nye takst betyde et prisfald. Men for andre, der har bestræbt sig på at begrænse affaldet, kan den betyde en prisstigning på flere hundrede procent.
»Det bedste incitament ville være, hvis man kunne spare penge på det. Derfor er det enormt ærgerligt med de nye regler. Men de steder, hvor folk allerede affaldssorterer, fortsætter folk nok med det. Vi skulle bare gerne have flere i gang,« siger Kjeld Poulsen, der sidder i Boligselskabernes Landsforenings repræsentantskab for Samvirkende Boligselskaber.
Hos kommunens Teknik- og Miljøforvaltning tror man heller ikke, at de nye regler vil få beboerne til at glemme genbrugstankerne.
»Jeg anerkender, at det er en kompleks problemstilling. Men jeg køber ikke argumentet om, at gebyret vil få borgere til at stoppe med at affaldssortere. Det er jo ikke kun for kommunens skyld, at vi sorterer,« siger områdechef Merete Kristoffersen fra Affaldsafdelingen, der dog heller ikke er begejstret for taksterne:
»Takstsystemet er ikke en miljømæssig gevinst, men vores måde at opfylde en række nye krav på,« siger hun og henviser til Miljøstyrelsens affaldsbekendtgørelse fra 2010, der pålægger kommunerne at opkræve adskilte affaldstakster for erhverv og boliger.
Kommunens affaldsplan blev formuleret i 2008 og har derfor ikke de nye regler føjet ind, forklarer hun.
»Hver gang vi ændrer et system, er der nogen, der bliver klemt. Men vi er for tiden i dialog med Miljøstyrelsen om, hvordan man på sigt kan ændre og opbløde reglerne. Og hvis der på sigt kommer mindre affald, så sænker vi selvfølgelig gebyret,« siger hun.
Skrevet af: Lasse Wamsler
Oprettet 14/06/2011
I 2009 lancerede Københavns Kommune en omfattende klimaplan som »verdens mest ambitiøse«. Men nu indfører kommunen en ordning, der ifølge kritikere vil forhindre borgerne i at behandle deres eget skrald mere miljøbevidst.
De københavnere, der behændigt smider pizzabakken i papcontaineren, vil nemlig ikke længere kunne spare penge ved at begrænse og sortere affald. Kommunen har ændret priserne for at vende skraldebøtterne, så hovedstadens beboere ikke længere bliver opkrævet for mængden af skrald. Nu måles prisen ud fra en gennemsnitlig takst pr. bolig.
Ordningen fjerner det økonomiske incitament for at sortere affald og altså mindske udledningen af CO2 og farlige stoffer. Det risikerer at spænde ben for den årelange kampagne for miljøbevidst omgang med skrald, mener Danmarks Naturfredningsforening.
»Københavns Kommune er i gang med at undergrave sin egen affaldspolitik. Affaldsgebyret betyder reelt, at du siger til beboerne i en ejendom, at det er ligegyldigt, om de sorterer eller ej. Det er dybt problematisk,« siger Erik Jacobsen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i København, der nu vil udbede sig en forklaring fra den nytiltrådte teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF), »så snart hun er på plads«.
Erik Jacobsen henviser til kommunens Affaldsplan 2012, hvor målene for affaldssortering står beskrevet:
»For at sikre en bedre sortering af affaldet er det vigtigt, at borgere og virksomheder er i stand til også at se økonomiske fordele ved sorteringen, og at det er klart, hvad de betaler for,« står der i planen. Den fortsætter med at beskrive, hvordan kommunen i takt med nye regler vil tilpasse taksterne, så incitamentet til at sortere affald »bibeholdes og om muligt styrkes«.
Kun idealisterne tilbage
Men planen falmer i lyset af de nye affaldsregler, mener Erik Jacobsen.
»Det nye takstsystem fjerner ethvert incitament til at affaldssortere. Fremover vil nogle nok tænke, at det er nemmere at aflevere alt skrald i én skraldespand. Jeg frygter, det kun er idealisterne, der stadig vil kompostere og sortere,« siger han.
Anders Jørn Jensen er en af de beboere, der i en årrække har haft to skraldespande stående i sin Nørrebro-lejlighed en til mælkekartoner og plastemballage og en anden, han i ny og næ har hevet ned i gården for at tømme i sin kompostmaskine.
Da hans boligforening købte maskinen for 150.000 kroner, sparede de tre skraldespande væk. Dengang lignede det en god investering, der også gavnede miljøet. I dag kan de 220 lejemål se frem til en forhøjelse af affaldsudgifterne på 180.000 kroner om året.
»I dag oplever jeg, at nogle beboere begynder at snakke om, at vi skal droppe kompostmaskinen. Den er en udgift for os, når vi ikke længere sparer noget ved affaldssorteringen,« siger Anders Jørn Jensen, der er bestyrelsesformand i beboerforeningen Alderstrøst og projektmedarbejder i det tidligere Agenda 21-initiativ Miljøpunkt Nørrebro.
»Når man ser på den enkelte beboers ekstraudgift på omkring 800 kroner om året, er det ikke et beløb, der vælter hele budgettet. Men det bliver sværere for ildsjælene at overbevise andre om det fornuftige i affaldssortering. Og så klør det i min retfærdighedssans, at kommunen nu i modstrid med egen politik straffer borgere, der gør noget ekstra for miljøet og begunstiger folk, der er ligeglade.«
Glemmer ikke genbrug
Hovedstadens 50.000 almene lejemål skal betale 20 millioner kroner ekstra i affaldsgebyr som følge af den nye gennemsnitlige takst, viser foreløbige beregninger fra Boligselskabernes Landsforening. For dem, der ikke hidtil har sorteret affald, kan den nye takst betyde et prisfald. Men for andre, der har bestræbt sig på at begrænse affaldet, kan den betyde en prisstigning på flere hundrede procent.
»Det bedste incitament ville være, hvis man kunne spare penge på det. Derfor er det enormt ærgerligt med de nye regler. Men de steder, hvor folk allerede affaldssorterer, fortsætter folk nok med det. Vi skulle bare gerne have flere i gang,« siger Kjeld Poulsen, der sidder i Boligselskabernes Landsforenings repræsentantskab for Samvirkende Boligselskaber.
Hos kommunens Teknik- og Miljøforvaltning tror man heller ikke, at de nye regler vil få beboerne til at glemme genbrugstankerne.
»Jeg anerkender, at det er en kompleks problemstilling. Men jeg køber ikke argumentet om, at gebyret vil få borgere til at stoppe med at affaldssortere. Det er jo ikke kun for kommunens skyld, at vi sorterer,« siger områdechef Merete Kristoffersen fra Affaldsafdelingen, der dog heller ikke er begejstret for taksterne:
»Takstsystemet er ikke en miljømæssig gevinst, men vores måde at opfylde en række nye krav på,« siger hun og henviser til Miljøstyrelsens affaldsbekendtgørelse fra 2010, der pålægger kommunerne at opkræve adskilte affaldstakster for erhverv og boliger.
Kommunens affaldsplan blev formuleret i 2008 og har derfor ikke de nye regler føjet ind, forklarer hun.
»Hver gang vi ændrer et system, er der nogen, der bliver klemt. Men vi er for tiden i dialog med Miljøstyrelsen om, hvordan man på sigt kan ændre og opbløde reglerne. Og hvis der på sigt kommer mindre affald, så sænker vi selvfølgelig gebyret,« siger hun.
Op til og under klimatopmødet profilerede København — til lejligheden omdøbt til Hopenhagen — sig som verdens mest klimabevidste hovedstad. I dag har kommunen indført nye regler, der ikke belønner de borgere, der begrænser og sorterer affald efter alle forskrifter. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
fredag den 10. juni 2011
Affaldsnyt
30. maj 2011
Kære alle i affaldsnetværket
Først og fremmest, tak for al Jeres hjælp i forbindelse med underskrivningen af brevet til Folketingets miljøordførere! Brevet er nu sendt af sted til miljøordførerne, medier og andre interesseorganisationer.
Vi er meget tilfredse med det færdige brev og glæder os til at arbejde videre i projektet.
Nye gebyr-modeller
Vi er godt i gang med udarbejdelsen af nye affaldsmodeller med incitament til affaldssortering. Vi har udarbejdet tre forskellige forslag, hvor Jeres gårde bliver inddraget. Forslagene spænder over farvede låg på skraldespande, der har været diskuteret før, samt variable husholdningsgebyrer og rigelig information til beboere. Modellerne skal præsenteres for Miljø og Teknik forvaltningen på et møde midt i juni.
Deling af erfaringer
Hvilke erfaringer har I med den nye gebyrmodel: Hvordan fungerer det ude i gårdene? Og hvordan fungerer det med afhentninger, og nye transportører? Er ordningerne bedre eller dårligere end før?
Den Talende Miljøstation
Den 10. maj blev der afholdt følgegruppe seminar på Den Talende Miljøstation (se 2 billeder)– et projekt, der går ud på at lave en ny type miljøstation, som ved lækkert design og interaktive funktioner motiverer brugerne til øget affaldssortering.
Resultater af forundersøgelse på projektet – udført af tre amerikanske ingeniørstuderende – blev fremlagt og debatteret. Hovedkonklusioner var, at ’convenience’ (dvs. jo simplere des bedre, som en af deres interviewpersoner udtrykte det) og information er de vigtigste motivations-faktorer. Deri ligger, at systemet skal være enkelt at bruge, affaldsbeholderne til forskellige fraktioner skal stå tæt sammen så man ikke skal gå flere steder hen, beholderne skal stå tættest muligt ved hoveddøren, og det skal være rent og ryddeligt.
Information i form af skiltning på eller ved containerne med hvilken fraktion denne container modtager er vigtigt. En farvekode for hver fraktion og grafisk fremstilling af fraktionen vil gøre det mere brugervenligt – også for børn og udlændinge der ikke læser dansk. Som nævnt indgår farvede låg også i vores model-forslag til Københavns Kommune.
En anden stærk anbefaling fra deltagerne var, at gå videre med en proces hvor brugerinddragelse står helt centralt. Hensynet til vaner og opmærksomhed på de kommende brugeres daglige adfærd i forhold til affald er nøglen til succes.
Rigtig god weekend til alle!
Først og fremmest, tak for al Jeres hjælp i forbindelse med underskrivningen af brevet til Folketingets miljøordførere! Brevet er nu sendt af sted til miljøordførerne, medier og andre interesseorganisationer.
Vi er meget tilfredse med det færdige brev og glæder os til at arbejde videre i projektet.
Nye gebyr-modeller
Vi er godt i gang med udarbejdelsen af nye affaldsmodeller med incitament til affaldssortering. Vi har udarbejdet tre forskellige forslag, hvor Jeres gårde bliver inddraget. Forslagene spænder over farvede låg på skraldespande, der har været diskuteret før, samt variable husholdningsgebyrer og rigelig information til beboere. Modellerne skal præsenteres for Miljø og Teknik forvaltningen på et møde midt i juni.
Deling af erfaringer
Hvilke erfaringer har I med den nye gebyrmodel: Hvordan fungerer det ude i gårdene? Og hvordan fungerer det med afhentninger, og nye transportører? Er ordningerne bedre eller dårligere end før?
Den Talende Miljøstation
Den 10. maj blev der afholdt følgegruppe seminar på Den Talende Miljøstation (se 2 billeder)– et projekt, der går ud på at lave en ny type miljøstation, som ved lækkert design og interaktive funktioner motiverer brugerne til øget affaldssortering.
Resultater af forundersøgelse på projektet – udført af tre amerikanske ingeniørstuderende – blev fremlagt og debatteret. Hovedkonklusioner var, at ’convenience’ (dvs. jo simplere des bedre, som en af deres interviewpersoner udtrykte det) og information er de vigtigste motivations-faktorer. Deri ligger, at systemet skal være enkelt at bruge, affaldsbeholderne til forskellige fraktioner skal stå tæt sammen så man ikke skal gå flere steder hen, beholderne skal stå tættest muligt ved hoveddøren, og det skal være rent og ryddeligt.
Information i form af skiltning på eller ved containerne med hvilken fraktion denne container modtager er vigtigt. En farvekode for hver fraktion og grafisk fremstilling af fraktionen vil gøre det mere brugervenligt – også for børn og udlændinge der ikke læser dansk. Som nævnt indgår farvede låg også i vores model-forslag til Københavns Kommune.
En anden stærk anbefaling fra deltagerne var, at gå videre med en proces hvor brugerinddragelse står helt centralt. Hensynet til vaner og opmærksomhed på de kommende brugeres daglige adfærd i forhold til affald er nøglen til succes.
Rigtig god weekend til alle!
Venlig Hilsen
Miljøpunkt Nørrebro
Miljøpunkt Nørrebro
/ Lisbeth Simonsen, Cecilie Winterø
Pressemeddelelse
København, 24. maj 2011
Åbent brev
Kære Miljøminister og miljøordførere,
Vi henvender os til jer, fordi vi er bekymrede over de miljøskader, som følger af Københavns Kommunes nye affaldsordning. Problematikken er relevant for landspolitikere, fordi kommunen placerer ansvaret for den nye ordning hos Miljøstyrelsens Affaldsbekendtgørelse. Udviklingen på området betyder også, at det bliver væsentligt dyrere for Danmark at leve op til internationale aftaler om co2-reduktioner og EU’s affaldsdirektiv fra 2008.
Miljøbevidste borgere straffes Københavns Kommune har i 2011 indført en betalingsmodel for affald, der straffer de borgere, der gør mest for at nedbringe mængden af affald og belønner dem, der ingenting gør. De mest miljøbevidste borgere oplever prisstigninger på op til 100 %, mens dem, der producerer mest skrald får et nedslag på op mod 2/3. Dette sker, fordi borgeren efter de nye regler ikke længere betaler for mængden af skrald han/hun producerer. Fra 2011 betaler man det samme beløb, hvad enten man producerer 100 kilo eller 800 kilo skrald. I vores store netværk af beboerforeninger og gårdmænd kan vi allerede konstatere, at de nye regler skader miljøindsatsen. Afskaffelsen af incitamentet til at sortere affald stiller ildsjælene uden argumenter over for folk, der er ligeglade med miljøet.
En miljøskadelig incitamentsstruktur Københavns Kommune, den danske stat og EU’s formelle politik er, at det skal betale sig for borgere at nedbringe mængden af affald. I politiske hensigtserklæringer og EU-lov kaldes princippet ’forurener betaler’, men virkeligheden ude i beboerforeningerne er desværre en anden: Incitamentsstrukturen er vendt om, så det kan betale sig at sortere så lidt så muligt og maksimere skraldeproduktionen i restaffald. Konsekvensen af den førte politik er mindre genanvendelse, mere affaldsproduktion og større miljøbelastning.
Forurener skal betale Den miljøskadelige udvikling på affaldsområdet for Københavns 540.000 indbyggere, synes at være i direkte modstrid med hensigten i EU's affaldsdirektiv. Efter afsløringen af lovgivningssjusk på miljøområdet i 21Søndag (DR1 8. maj 2011), spørger vi os selv, om der også på affaldsområdet er uoverensstemmelse mellem EU-lovgivning og de danske regler?
Vi mener, at lovgivningen skal sikre en incitamentsstruktur, der fremmer udsortering i genanvendeligt affald og restaffald. Efter princippet om at ’forurener betaler’, bør gebyrerne pålægges restaffaldet, og ikke det genanvendelige affald. Vi opfordrer til, at I tager lovgivningsinitiativer, der løser problemet. Borgerne har krav på, at I melder klart ud om jeres intentioner – inden næste folketingsvalg.
Vi ser frem til at modtage jeres svar, og vi bidrager gerne med yderligere oplysninger.
Miljøvenlig Hilsen,
Miljøpunkt Nørrebro og borgerne på Nørrebro:
Gårdlauget Blågårdsgade/Wesselsgade, Gårdlauget Fælledvej, Andelsboligforeningen JOJO, Håndværkerforeningens Alderstrøst, Gårdlauget Lersøgård, Foreningen Blå Kapel,Gårdlauget Kirkekareen, Gårdlauget Hospitalskareen.
Kære Miljøminister og miljøordførere,
Vi henvender os til jer, fordi vi er bekymrede over de miljøskader, som følger af Københavns Kommunes nye affaldsordning. Problematikken er relevant for landspolitikere, fordi kommunen placerer ansvaret for den nye ordning hos Miljøstyrelsens Affaldsbekendtgørelse. Udviklingen på området betyder også, at det bliver væsentligt dyrere for Danmark at leve op til internationale aftaler om co2-reduktioner og EU’s affaldsdirektiv fra 2008.
Miljøbevidste borgere straffes Københavns Kommune har i 2011 indført en betalingsmodel for affald, der straffer de borgere, der gør mest for at nedbringe mængden af affald og belønner dem, der ingenting gør. De mest miljøbevidste borgere oplever prisstigninger på op til 100 %, mens dem, der producerer mest skrald får et nedslag på op mod 2/3. Dette sker, fordi borgeren efter de nye regler ikke længere betaler for mængden af skrald han/hun producerer. Fra 2011 betaler man det samme beløb, hvad enten man producerer 100 kilo eller 800 kilo skrald. I vores store netværk af beboerforeninger og gårdmænd kan vi allerede konstatere, at de nye regler skader miljøindsatsen. Afskaffelsen af incitamentet til at sortere affald stiller ildsjælene uden argumenter over for folk, der er ligeglade med miljøet.
En miljøskadelig incitamentsstruktur Københavns Kommune, den danske stat og EU’s formelle politik er, at det skal betale sig for borgere at nedbringe mængden af affald. I politiske hensigtserklæringer og EU-lov kaldes princippet ’forurener betaler’, men virkeligheden ude i beboerforeningerne er desværre en anden: Incitamentsstrukturen er vendt om, så det kan betale sig at sortere så lidt så muligt og maksimere skraldeproduktionen i restaffald. Konsekvensen af den førte politik er mindre genanvendelse, mere affaldsproduktion og større miljøbelastning.
Forurener skal betale Den miljøskadelige udvikling på affaldsområdet for Københavns 540.000 indbyggere, synes at være i direkte modstrid med hensigten i EU's affaldsdirektiv. Efter afsløringen af lovgivningssjusk på miljøområdet i 21Søndag (DR1 8. maj 2011), spørger vi os selv, om der også på affaldsområdet er uoverensstemmelse mellem EU-lovgivning og de danske regler?
Vi mener, at lovgivningen skal sikre en incitamentsstruktur, der fremmer udsortering i genanvendeligt affald og restaffald. Efter princippet om at ’forurener betaler’, bør gebyrerne pålægges restaffaldet, og ikke det genanvendelige affald. Vi opfordrer til, at I tager lovgivningsinitiativer, der løser problemet. Borgerne har krav på, at I melder klart ud om jeres intentioner – inden næste folketingsvalg.
Vi ser frem til at modtage jeres svar, og vi bidrager gerne med yderligere oplysninger.
Miljøvenlig Hilsen,
Miljøpunkt Nørrebro og borgerne på Nørrebro:
Gårdlauget Blågårdsgade/Wesselsgade, Gårdlauget Fælledvej, Andelsboligforeningen JOJO, Håndværkerforeningens Alderstrøst, Gårdlauget Lersøgård, Foreningen Blå Kapel,Gårdlauget Kirkekareen, Gårdlauget Hospitalskareen.
torsdag den 14. april 2011
AFFALDSNYT UGE 14
MEDIER
I medierne har der den sidste tid været stort fokus på forbrændingsanlæggenes CO2 udledninger. Der er netop blevet offentliggjort en videnskabelig undersøgelse fra DTU-Miljø, der beskriver, at de danske forbrændingsanlæg udleder dobbelt så meget CO2 som hidtil antaget. Læs mere i Ingenøren
De diskussioner, som undersøgelsen giver anledning til, styrker Affaldsnetværkets argumenter for affaldssortering. Senest har Henning Christensen fra Renovest i Løgstør sagt til P4 nyheder, at ”borgerne og virksomhederne skal sortere plastik fra affaldet – med kommunens hjælp.” Derudover skriver videnskab.dk, at den øgede mængde CO2 fra forbrændingen kan bevirke, at Danmark ikke er i stand til at overholde sine forpligtelser i forhold til Kyoto-aftalen. Læs mere på videnskab.dk og DRs P4
Derudover har Kjeld Poulsen, fra Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds, været på banen. Han klager over, at det bliver dyrere for de fleste almene beboere i Københavns Kommune at komme af med deres skrald. Læs mere her: DRs P4
MILJØMINISTER
I Nørrebro Avisen d. 30.marts beskriver journalist Henriette Sø Miljøministerens svar til Bo Asmus Kjeldgaard på hans brev fra midt februar:
Karen Ellemann vil på nuværende tidspunkt afvente evalueringerne af den nye lovgivning på affaldsområdet i 2013. Miljøministerens påpeger, at affaldsbekendtgørelsen kun vil blive ændret på baggrund af disse evalueringer.
Karen Ellemann har bedt Miljøstyrelsen om at undersøge problemerne som Københavns Kommune oplever, og Karen Ellemann inviterer Teknik- og Miljøforvaltningen at drøfte problemstillingerne med Miljøstyrelsen.
AFFALDSMODEL
Alderstrøst har tilbudt at stille gård og beboere til rådighed for et pilot-projekt for den nye affaldsmodel. Det har Miljøpunkt Nørrebro takket ja-tak til, og modellen ventes implementeret efter sommerferien.
Torsdag d. 8. april havde Miljøpunkt Nørrebro møde med Anders Jørn Jensen fra Alderstrøst. Den fremtidige gebyr-model, samt strategien herfor, blev diskuteret. Derudover fremlagde Anders, at Håndværkerforeningens formand er bekendt med, Københavns Kommune handler imod EU-lovgivningen med hensyn til affaldsgebyrerne. Alderstrøst går videre med sagen, og vil muligvis melde Københavns Kommune til EU-kommissionen for brud på affaldsloven.
OPRÅB TIL FOLKETINGET
Miljøpunkt Nørrebro er i gang med at udarbejde et brev til Folketingets miljø-ordførere. Vi gør det for at få ordførerne til at indse konsekvenserne af affaldsbekendtgørelsen. Vi håber, at brevet vil sætte fokus på problemet, og at ordførerne vil presse Karen Ellemann til at ændre affaldsbekendtgørelsen.
Miljøvenlige hilsener fra
På vegne af Miljøpunkt Nørrebro
Lisbeth Simonsen
og Cecilie Winterø
I medierne har der den sidste tid været stort fokus på forbrændingsanlæggenes CO2 udledninger. Der er netop blevet offentliggjort en videnskabelig undersøgelse fra DTU-Miljø, der beskriver, at de danske forbrændingsanlæg udleder dobbelt så meget CO2 som hidtil antaget. Læs mere i Ingenøren
De diskussioner, som undersøgelsen giver anledning til, styrker Affaldsnetværkets argumenter for affaldssortering. Senest har Henning Christensen fra Renovest i Løgstør sagt til P4 nyheder, at ”borgerne og virksomhederne skal sortere plastik fra affaldet – med kommunens hjælp.” Derudover skriver videnskab.dk, at den øgede mængde CO2 fra forbrændingen kan bevirke, at Danmark ikke er i stand til at overholde sine forpligtelser i forhold til Kyoto-aftalen. Læs mere på videnskab.dk og DRs P4
Derudover har Kjeld Poulsen, fra Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds, været på banen. Han klager over, at det bliver dyrere for de fleste almene beboere i Københavns Kommune at komme af med deres skrald. Læs mere her: DRs P4
MILJØMINISTER
I Nørrebro Avisen d. 30.marts beskriver journalist Henriette Sø Miljøministerens svar til Bo Asmus Kjeldgaard på hans brev fra midt februar:
Karen Ellemann vil på nuværende tidspunkt afvente evalueringerne af den nye lovgivning på affaldsområdet i 2013. Miljøministerens påpeger, at affaldsbekendtgørelsen kun vil blive ændret på baggrund af disse evalueringer.
Karen Ellemann har bedt Miljøstyrelsen om at undersøge problemerne som Københavns Kommune oplever, og Karen Ellemann inviterer Teknik- og Miljøforvaltningen at drøfte problemstillingerne med Miljøstyrelsen.
AFFALDSMODEL
Alderstrøst har tilbudt at stille gård og beboere til rådighed for et pilot-projekt for den nye affaldsmodel. Det har Miljøpunkt Nørrebro takket ja-tak til, og modellen ventes implementeret efter sommerferien.
Torsdag d. 8. april havde Miljøpunkt Nørrebro møde med Anders Jørn Jensen fra Alderstrøst. Den fremtidige gebyr-model, samt strategien herfor, blev diskuteret. Derudover fremlagde Anders, at Håndværkerforeningens formand er bekendt med, Københavns Kommune handler imod EU-lovgivningen med hensyn til affaldsgebyrerne. Alderstrøst går videre med sagen, og vil muligvis melde Københavns Kommune til EU-kommissionen for brud på affaldsloven.
OPRÅB TIL FOLKETINGET
Miljøpunkt Nørrebro er i gang med at udarbejde et brev til Folketingets miljø-ordførere. Vi gør det for at få ordførerne til at indse konsekvenserne af affaldsbekendtgørelsen. Vi håber, at brevet vil sætte fokus på problemet, og at ordførerne vil presse Karen Ellemann til at ændre affaldsbekendtgørelsen.
Miljøvenlige hilsener fra
På vegne af Miljøpunkt Nørrebro
Lisbeth Simonsen
og Cecilie Winterø
tirsdag den 5. april 2011
FORETRÆDE FOR TEKNIK- OG MILJØUDVALGET I KØBENHAVNS KOMMUNE
27.01.2011
Afskaffelse af det økonomiske incitament for at kildesortere affald?
Punkt 28 på Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 13. dec. 2010 ”Takstoversigt for affaldsgebyrer (2010-165438)” dækker over, at Københavns Kommune har gennemført en regel som er fatal for kildesortering og dermed også for miljøet.
Det drejer sig om gennemførelsen af udifferentierede affaldstakster, dvs. man betaler det samme uanset hvor meget affald man smider væk og uanset hvor meget af dette affald man sorterer.
Argumentationen for, at Københavns Kommune vil trække tæppet væk under kildesortering
Indstillingen fra forvaltningen til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg om at indføre udifferentierede takster hviler på to hovedargumenter:
MILJØPUNKT NØRREBRO: Argument nr. 1
Det første argument om, at en afskaffelse af det økonomiske incitament til at sortere ikke vil påvirke sorteringsgraden hviler på et helt forkert grundlag. Der kan nævnes mindst 3 årsager til, at manglende økonomisk incitament vil have en meget negativ indflydelse på kildesorteringen:
MILJØPUNKT NØRREBRO: Argument nr. 2
Det andet argument om, at kommunen vil drukne i administration, hvis man fastholder de differentierede takster er uholdbart af primært to årsager:
Afskaffelse af det økonomiske incitament for at kildesortere affald?
Punkt 28 på Teknik- og Miljøudvalgets møde d. 13. dec. 2010 ”Takstoversigt for affaldsgebyrer (2010-165438)” dækker over, at Københavns Kommune har gennemført en regel som er fatal for kildesortering og dermed også for miljøet.
Det drejer sig om gennemførelsen af udifferentierede affaldstakster, dvs. man betaler det samme uanset hvor meget affald man smider væk og uanset hvor meget af dette affald man sorterer.
Argumentationen for, at Københavns Kommune vil trække tæppet væk under kildesortering
Indstillingen fra forvaltningen til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg om at indføre udifferentierede takster hviler på to hovedargumenter:
- Borgerne er uvidende om at affaldssortering indtil nu har kunnet påvirke deres husleje positivt, jf. ”Det er forvaltningens vurdering, at det er de færreste beboere i flerfamilieejendomme, der er bevidste om, at dagrenovationsbetalingen kan påvirkes af, at dagrenovationsvolumen reduceres, fordi der sker en øget udsortering af affald til genanvendelse.” Derfor mener man, at det ikke vil have indflydelse på sorteringsgraden, hvis man eliminerer det økonomiske incitament
- Liberaliseringen af det genanvendelige erhvervsaffald, kombineret med fastholdelse af kommunale fælles ordninger for restaffaldet betyder, at det bliver umuligt at afgøre hvor meget af restaffaldet der skal betales af hhv. beboerne og erhverv.
MILJØPUNKT NØRREBRO: Argument nr. 1
Det første argument om, at en afskaffelse af det økonomiske incitament til at sortere ikke vil påvirke sorteringsgraden hviler på et helt forkert grundlag. Der kan nævnes mindst 3 årsager til, at manglende økonomisk incitament vil have en meget negativ indflydelse på kildesorteringen:
- At starte såvel som at øge affaldssorteringen i en given gård er en proces der som oftest drives af ildsjæle. At afskaffe det økonomisk incitament til at sortere affald stiller ildsjælene helt uden argumenter overfor folk der er ligeglade med miljøet.
- Kommunen vil opveje det manglende økonomiske incitament ved at føre øget tilsyn siger man, men vi stiller os tvivlende overfor hvorvidt man har ressourcer hertil. Erfaringsmæssigt er det også en meget svær opgave, at håndtere tilsyn og straf jf. f.eks. KIN KIN sagen – en om sortering? sag der kører på tredje år.
- At eliminere det økonomiske incitament til sortering strider imod baggrunden for at opkræve gebyrerne efter cvr-nr., nemlig et ønske om retfærdighed og incitament til at sortere: ’Forurener betaler’ jf. bl.a. kommunens egen hjemmeside: http://www.kk.dk/Erhverv/Miljoe/Affald/Regler%20pr,-d-,%2001,-d-,01,-d-,2010%20og%20gebyrfritagelse/Baggrund.aspx
MILJØPUNKT NØRREBRO: Argument nr. 2
Det andet argument om, at kommunen vil drukne i administration, hvis man fastholder de differentierede takster er uholdbart af primært to årsager:
- Ifølge gårdmændene kan man forholdsvis let levere et temmelig præcist estimat på hvor meget affald der kommer fra hhv. erhverv og beboere. Kommunen burde være klar over dette, idet man tidligere har bedt gårdmændene på Nørrebro om at levere et sådant estimat.
- En fuld adskillelse af erhvervsaffald og affald fra beboerne – både det genanvendelige og restaffaldet – således, at man har to parallelle systemer i hver gård, er et stort ønske fra gårdmændene. Det er meget svært, at implementere den ’halve’ løsning som man kører med i øjeblikket. Og det er fuldt ud muligt at facilitere en total adskillelse i langt de fleste gårde. Hvis man lytter til dem der har med affaldet at gøre til daglig - nemlig gårdmændene - falder argumentet om, at man ikke kan fastholde differentierede takster pga. sammenblandingen af restaffald fra erhverv og beboere altså helt væk.
Abonner på:
Opslag (Atom)